UNICEF arbejder ud fra Børnekonventionen

 
Foto af: NYHQ2009-0618/Marta Ramoneda
Foto: NYHQ2009-0618/Marta Ramoneda
 

Børnekonventionen er skrevet for at sikre nogle helt basale rettigheder for alle børn, mens de vokser op. FN vedtog Børnekonventionen ved en generalforsamling den 20. november 1989, og mere end 190 lande har skrevet under på, at de vil følge konventionens artikler.

Børnekonventionens ordlyd siger blandt andet, at alle børn har ret til at overleve, til at vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børnekonventionens ordlyd siger blandt andet, at alle børn har ret til at overleve, til at vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sigBørn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse.

Når det for eksempel gælder medbestemmelse, sundhed, uddannelse eller beskyttelse, er det ikke alle lande, der kan leve fuldt op til deres løfte, og derfor er der brug for en organisation som UNICEF. Som FNs børneorganisation arbejder vi ud fra Børnekonventionen, og vi minder regeringerne om, hvad de lovede, dengang de skrev under, og holder dem fast på, at de skal overholde artiklerne.

Derudover giver UNICEF økonomisk støtte, yder teknisk hjælp, underviser lærere og embedsmænd og leverer materiale, så de enkelte lande får støtte i kampen for at leve op til Børnekonventionens artikler og på den måde sikre lighed, sundhed og uddannelse til børn.

UNICEF laver blandt andet skoleprojekter i samarbejde med de enkelte lande og lokale ngo’er. Det sikrer, at børnene får opfyldt retten til uddannelse. Børn har også ret til at overleve, og for at opfylde den rettighed leverer UNICEF for eksempel vacciner, vitamin- og proteinberigede fødevarer og medicin.

Det er også UNICEFs opgave at fortælle om Børnekonventionen, så børn ved, at de har rettigheder både i Danmark og i verden. Det er også UNICEFs opgave at fortælle om Børnekonventionen, så børn ved, at de har rettigheder både i Danmark og i verdenDet gør vi gennem undervisningsmateriale, ved at blande os i medierne og gennem projekter i de enkelte lande.