Børn fra Uganda spiller fodbold med danske børn

 
UNICEF besøgte de børn fra Uganda, som nu kommer til Danmark for at spille fodbold, i 2007.  Foto af: UNICEF Danmark/Karin Aaen
UNICEF besøgte de børn fra Uganda, som nu kommer til Danmark for at spille fodbold, i 2007.
Foto: UNICEF Danmark/Karin Aaen
 

På søndag lander 10 børn fra Uganda i Københavns Lufthavn. De kommer fra det ekstremt fattige Karamoja i det nordøstlige Uganda.

Børnene rejser den lange vej til Danmark for at spille fodbold med danske børn og dele deres erfaringer med at bruge sport til at løse og forebygge konflikter. Fodboldturneringen på Brøndby Stadion bliver uden tvivl ugens højdepunkt for alle de deltagende børn Det bliver et spændende møde. For i Danmark har mange skoleklasser allerede via undervisningsmaterialet "Sport - andet end bare sjov" brugt de samme metoder til blandt andet at forebygge mobning.

Under besøget i Danmark skal børnene fra Uganda bo på to skoler i Nyborg Kommune, som har påtaget sig værtsrollen. Sammen med danske elever på skolerne deltager børnene fra Uganda i en række aktiviteter af kulturudvekslende karakter og besøget på Fyn kulminerer med en fodboldturnering på onsdag den 9. september, hvor gæsterne fra Uganda spiller mod hold fra Nyborgs skoler. Fredag den 11. september deltager holdet fra Uganda sammen med de to værtsklasser og det vindende hold fra Nyborg i et finalestævne på Brøndby Stadion, hvor de får følgeskab af tre hold fra skoler i henholdsvis Årre, Kerteminde og Pandrup. De tre sidstnævnte hold har kvalificeret sig til finalestævnet ved at vinde Fair Play konkurrencen, der er en del af undervisningsmaterialet "Sport - andet end bare sjov", som er udarbejdet af UNICEF Danmark og Dansk Skoleidræt. Fodboldturneringen på Brøndby Stadion bliver uden tvivl ugens højdepunkt for alle de deltagende børn. De kommer nemlig til at møde et helt hold vaskeægte professionelle fodboldspillere, når Brøndby IFs Superliga-trup besøger turneringen fredag formiddag. Fodboldturneringen på Brøndby Stadion er ligesom onsdagens turnering i Nyborg arrangeret af UNICEF Danmark og Dansk Skoleidræt i samarbejde med Brøndby IF.

Besøget fra Uganda indgår som en del af Danidas U-landskalender-projekt 2008, hvor overskuddet fra salg af julekalenderen går til UNICEFs projekt "Sports for life" i Karamoja i det nordøstlige Uganda. Karamoja er et ekstremt fattigt område, hvor konflikter mellem rivaliserende stammer i høj grad præger børnenes hverdag. UNICEF og lokale partnere bruger sport og leg til at lære børnene, at konflikter kan løses ad fredelig vej og til at motivere børnene til at gå i skole.